mandag den 30. november 2009

Om lidt blir her stille..

..om lidt er det forbi..

30 år. Føler mig meget nytårstaleagtig (dronningens, ikke statsministerens). Har lyst til at gøre status og tælle mine velsignelser samtidigt med at jeg gerne bare vil spole tilbage og prøve det sidste årti een gang til. Gad vide hvad jeg så kunne prale med nu?
Cand. etellerandet? Hus? Karriere? Langvarende, vellykket parforhold inklusive hund og kinesisk pigebaby?

Der er mange ting jeg ikke har. Ting jeg ikke har taget og beholdt. Og ting jeg har valgt fra. Eller valgt at opgive. Jeg har opgivet at blive "noget ved musikken" som min far siger det. Og at være gift. At uddanne mig. Og at bo hjemme i det trygge velkendte. Venskaber har jeg også opgivet. Eller tabt. Alt dette er egentligt ret sørgligt og kræver nogle dybe indåndinger.

Som man siger er der i et hvert valg også et fravalg. Men for mit vekommende har det været et valg i fravalget. Fravalgene. Jeg har valgt at ville noget andet, og det er ikke at forveksle med at give op, selvom det smager lidt af det. I det fleste tilfælde. I andre havde jeg ikke kræfter nok. Men også her var valget at vælge fra. Ikke at ville kæmpe.

Jeg tror på at man skal gøre hvad man har lyst til og hvad man synes er rigtigt. Også selvom det betyder store ofre og at man skifter fokus og mål. Og måske ikke bliver den man troede man skulle blive. Mest af alt vil jeg gerne være et lykkeligt menneske; men hvordan sådan et ser ud, det ved jeg ikke. Igennem tiden har det set meget forskelligt ud og haft meget forskelligt tøj på. Noget smartere end andet.

Og nu er der allerede gået 30 år. Det er altså mange. 30. Jeg har lært en masse. Oplevet en masse. Elsket en masse. Grædt en masse. Råbt en masse. Og grinet en helt masse.

For selvom stemningen lige nu er mere end almindelig vintermelankolsk og nytårsagtig, så er jeg et heldigt menneske. Selvom jeg ikke har fået alt hvad jeg pegede på. Jeg er velsignet med fantastiske mennesker, der hopper ind og ud af mit liv. Som giver og tager og lærer mig vigtige ting. Visse er med mig i mange år. Nogle hele mit liv. Andre kun et øjeblik. Men alle har de en ting til fælles: De kender mig!

Og det gør mig heldig. Måske også lidt lykkelig.

Så bring on the 30s! Jeg har hørt at det skulle være en god alder.



(..Om ikke andet så er der ikke længere nogen undskyldning for ikke at gå med slips.)

4 kommentarer:

Superskurk sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Superskurk sagde ...

Hvor fint et indlæg, Michael. Man fornemmer allerede at du er blevet mere vis med alderen.

Nej spøg til side. Jeg ved, hvordan du har det og kender godt til, at mange ting kommer op til overfladen og bliver vendt. Noget med tårer i øjenkrogen og andre minder med glæde i hjertet.
Sådan vil det nok blive mange år fremover, hver gang et hjørne rundes. Men som du selv skriver, så har du gode mennesker i dit liv, som kan være med dig på hele turen.

Vi bliver kun ældre (og forhåbentlig) klogere fra nu af og selv om det nogle gange kan synes tungt, så er det på mange måder også en lettelse synes jeg.
At mange ting er prøvet af og ikke behøver blive gjort igen. Men også at de ting, som var gode og rare og lærerige får plads og mere rum til at blive udforsket.

Du tog et stort spring for nogle år siden og valgte bevidst din vej. Om det var rigtigt eller ej, kan kun du mærke. Og det er heller ikke sikkert, at hvad der synes rigtigt i øjeblikket er det om nogle år. Kun det kan vi finde ud af efterhånden.

Jeg synes det er et meget fint og velskrevet indlæg du har føjet til din blog. Slet ikke i samme lumre stil som man plejer at finde her på bloggen. Men hvor hyggeligt at du vender tilbage til bloggen igen - det er vi nogen (undertegnede), som har savnet!

Tillykke med dagen ønskes du af én, som selv har rundet hjørnet tidligere i år og som faktisk ikke synes det er helt så slemt endda.

Knus Maja

Anonym sagde ...

aj, Ehlers. Så fint et indlæg!! Virkelig KUDOS!!
(Og Maja også - det er det store voksen hjærne det her)!

Men jeg kan kun stemme i og sige at det at blive ældre er svært og tungt og ikke lige til at dreje, men hold da op hvor kommer der også meget afklaring. Det nyder jeg helt vildt. At være afklaret med hvem jeg er og hvad jeg laver.
Thank you 30!
Og velkommen Ehlers i klubben, det klær dig! :)
(og Maja, du har jo også set damn fine ud siden marts =))

Anonym sagde ...

Måtte jo lige ind og læse det indlæg du fik ”plugget” da vi snakkede sammen sidst. Jeg er vist den der har mest erfaring med at være 30, en sand plus-pige...altså 30 + i den her sammenhæng :)

At blive og være 30 år er super, og det bliver kun bedre og bedre. Man kan lige pludseligt alting selv, og behøves ikke at vente på Julemanden når man vil have den nyeste I-phone, hehe. Det er jo heller ikke så meget andet at stille op, come to think of it, alternativet er slet ikke at blive ældre, og jeg mener det er jo ligesom ikke at alternativ.

Du vil mærke at man også værdsætter sin (relative) ungdom mere...ser tilbage på 20'erne med et smil og man ser frem mod de 40 med overbevisning og uanset hvad, så vil du jo altid være lillebror til din søster, eller hur?

Sansen for tid ændrer sig også. Før var det at være fyldt 30 jo gammel!... men nu føles det jo ungt og oven i købet lidt hipt, samtidigt med at man nu ikke længere behøves at ”fake” en, dyb og følende voksen attitude, da man har jo års erfaring på bagen. Og lige præcis i vores tilfælde har man naturligvis gang på gang fornøjelsen af at smile hver gang folk man møder ”bare ikke kan forstå man er over 30!” Og ud over den sejere gæste liste og de større gaver når man fylder 30 består den sande nydelse i at folk rent faktisk tager én mere seriøst, når man én gang har passeret de 30. Det hænger formentligt sammen med at det netop er i denne alder at man begynder at stykke det man lærte dengang som 20-årig sammen til helheder man nu kan leve ud fra og ikke kun igennem.

Nu kan du også se frem til endnu flere af de gode oplevelser du havde så mange af, og med fare for at blive vildt ”into-me-see-agtigt” kan du nu holde op med at lede efter sig selv og derimod begynde at skabe dig selv samt nyde at slynge om dig med udtalelser som ”Jeg husker tydeligt da jeg var i 20'erne, oh my God altså!”

...drop separations-angsten med 2-tallene og VÆLG at være 30 år, Smukke! Du kan bære det :)